Home

Un mes en Málaga

En ung dansk piges møde med Spanien, spanierne og spansk kultur.

Spansk i-bog om danske Marie, der er en måned på sprogskole i Málaga efter 3. g. Hun fortæller om sit møde med Spanien, spanierne og spansk kultur i forskellige genrer: breve, dagbøger, artikler, mails, læserbreve og blogindlæg. 

I bogens 12 kapitler fortæller Marie bl.a. om sine oplevelser med at bo hos en spansk familie, mødet med spanske unge og deres liv og drømme og om spansk kultur lige fra kunst til køkultur. 

Bogen er skræddersyet den nye reform. Forløbet lægger naturligt op til refleksion og diskussion af, hvordan man møder en ny kultur, og herved trænes elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer. Til en stor del af bogens øvelser er der tilknyttet digital formativ feedback. Til hvert kapitel er der ligeledes delprøve 1-lignende opgaver, og alle genrer fra delprøve 2 er repræsenteret i selve tekstmaterialet.

Bogen kan bruges efter begyndersystemet og på tilsvarende niveauer.

Til eleverne får du:
  • mundtlige og skriftlige øvelser, der repeterer og bygger videre på basal ordforråd og grammatik.
  • digitale quizzer med indbygget formativ feedback.
  • oplæsning af teksterne i to forskellige tempi.
  • træningsrum til disciplinen billedbeskrivelse med online glosetræning.
  • træningsrum til disciplinen tekstfremlæggelse. 
  • opsamlende niveaudelte oversættelser til hvert kapitel.
  • to autentiske interviews med unge spaniere til træning af mundtlige præsentationer i eksamenslængde til A-niveau og B-niveau.
Helt særligt til læreren:
  • Didaktisk inspiration til arbejdet med teksterne.
  • Forslag til supplende materiale, fx tv-udsendelser og sange
  • Facit til elevoversættelser.
  • Forslag til opsamlende opgaver (skriftlige afleveringer) efter hvert tredje kapitel.
  • Opsamlende lege og spil både digitale og til print.
  • Delprøve 1 og Delprøve 2 opdateret efter lærerens hæfte 4 med retteark til læreren.

Både tekster og øvelser er konstrueret således, at eleverne kan arbejde selvstændigt og differentieret.

Med denne nye spansk bog får du således et samlet forløb med alt, hvad du har brug for, ét sted. Dan dig selv et overblik over bogen i lektionsplanen

Rettigheder

Det er ikke tilladt at benytte denne bog i undervisningssammenhænge, med mindre skolen har købt en licens til de enkelte elever. Bogen er beskyttet af ophavsretsloven, og økonomisk kompensation vil blive opkrævet ved misbrug.

Det siger brugerne …

Pernille Lund, Rønde Gymnasium
“God viderebygning af det, eleverne har lært i 1. g og en naturlig overgang mellem begyndersystemet og den første temalæsning. Bygget op omkring de genrer, eleverne skal kende i 3. g. Gode oversigter og gode øvelser til træning af ordforråd. Rent forberedelsesmæssigt er bogen nem at gå til og er perfekt for den travle lærer. Fedt med de digitaliserede delprøver. Alt i alt en super spansk i-bog!”

Kristina Krogh Nielsen, Silkeborg Gymnasium
“En god, vedkommende historie for eleverne med sjove, elevaktiverende øvelser. Opbygning af godt og brugbart ordforråd.”

Pris og bestilling

Pris: 28 kr. ekskl. moms pr. elev frem til eleven afslutter spansk
Mail: mitdigitalegym@gmail.com
Telefon: 51 63 32 55
Forlag: MitDigitaleGym/www.mitdigitalegym.com
Forfattere: Camilla Jürgensen/Lærke Marie Ryge

    Ønsker du at bestille en 14 dages gratis prøvelicens, eller har du andre spørgsmål til vores spanskbog, så kan vi kontaktes på e-mail: mitdigitalegym@gmail.com

    Du kan – som lærer – bestille elevlicenser til vores i-bog ved at udfylde nedenstående formular. Når vi har modtaget din bestilling, sender vi et velkomstbrev med alle relevante informationer.